Haderslev dropper nyt it-system og går tilbage til det gamle
HADERSLEV: I foråret tog Haderslev Kommune et nyt it-system, Forventet Regnskab, til økonomistyring i brug, som skulle gøre det muligt for decentrale ledere at følge med i budgetter og forventede regnskaber. Men mens systemet har fungeret fint centralt på rådhuset, har det givet store problemer decentralt, og nu skrottes det igen, skriver JydskeVestkysten.
- Det giver for meget uro i organisationen med den måde, som det fungerer på, i forhold til hvad man har været vant til. Brugergrænseflade er bedre i det gamle system, som vi går tilbage til, fortæller økonomichef Jane B. Andersen, som sammen med direktionen har truffet beslutningen.
Det gamle decentrale system hedder NemØkonomi og spiller sammen med det overordnede system Prisme. NemØkonomi er 200.000 kr. dyrere om året end det nye system, men vurderingen er altså, at det er den ekstra pris værd.
ak
25.09. kl. 9.45 tilføjet navn på it-systemet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.